Denne fantastiske bibelcamping afvikles ved Tullebølle hallen på Langeland.
Tullebølle Bibelcamping er for alle aldersgrupper. I en del år har der været mange "fastliggere" som er kommet igen år efter år. De senere år er der kommet en god flok unge til, samtidig med at det er lykkedes at fastholde den trofaste skare.
Det vigtigste særkende er, at Bibelens ord er i centrum gennem forkyndelse, bibeltimer og samtaler. Da det er en lille camping, er et af særkenderne også, at der er et nært fællesskab mellem generationerne, og at vi lærer hinanden at kende godt. Og så findes der jo ikke bedre udflugtsmål end det sydfynske øhav som vi er omgivet af på alle sider.
Aktiviteter
Bibeltimer i alle aldersgrupper hver formiddag kl. 10.00
Seminartilbud udvalgte eftermiddage.
Gospelkor
Udflugt om søndagen.
Æblekagespisning.
Kongespilsturnering.
Aftenmøde kl. 19.30
Aktiviteter for juniorer, teenagere samt unge udvalgte aftener.
m.m.m.
Faciliteter
Møder m.m. holdes i skolens aula/gymnastiksal, mens selve campingen
foregår på Tranekær- Tullebølle Fritidsparks arealer umiddelbart op til skolen.
Her er der rigelig plads til de max 90 enheder.
4 petanque baner.
1 beachvolleybane
Udsigtstårn
Overdækket grillhus
Legeplads til børnene.
Toilet- og bad i skolens omklædningsrum.
Toiletvogn med handicaprampe og pusleplads på campingpladsen.
Skolekøkken til campisternes rådighed. Al service skal man selv medbringe.
Området
Campingen ligger i udkanten af Tullebølle by, med udsigt til kirken i syd, og den
gamle mølle i øst. Ved siden af ligger fodboldbaner der frit kan benyttes.
Og der er kun 200 meter til bageren, Superbrugsen eller den lokale kro hvor der
kan bestilles mad eller evt. overnattes. Området er meget børnevenligt.
Adresse
Tullebølle hallen
Løkkebyvej 2A, 5953 Tranekær
Kontakt
Susanne Lund Kristensen, tlf. 63 31 84 20
Hjemmeside
Tullebølle Bibelcamping
Indre Mission, som er en del af folkekirken, ønsker at skabe gode rammer, for en ferie med indhold. Derfor arrangerer vi en række bibelcampings rundt om i landet, hvor alle er meget velkommen.
Der lægges vægt på at alle får mulighed for at deltage i et godt socialt samvær. Ligeledes vil der være mulighed for at få en samtale med en erfaren kristen, som naturligvis har tavshedspligt.
Der afvikles mange aktiviteter, som har til formål at give gode underholdende og meningsfyldte dage i et kristent fællesskab. Aktiviteterne arrangeres sådan, at der er lidt for enhver smag og aldersgruppe. Der arrangeres særlige aktiviteter for børn og unge.
Der er hver dag tilbud om at deltage i bibeltimer, børne-, junior- og teenarrangementer ligesom der hver aften er offentlige møder, hvortil der også kommer deltagere, som ikke er campister.
Foruden aktiviteterne på campingpladsen er der gode muligheder for at kombinere ophold på vore Bibelcamping med ferieture i omegnen.